Om foreningen
Foreningen blev stiftet i 1961 og består af ejerne til de 61 matrikler i rækkehuskvarteret Brostykkeparken i Hvidovre. Husene ligger 10 min. gang fra S-togsstationer Åmarken og Friheden og helt tæt på dejlige naturområder som for eksempel Vigerslevparken, Hvidovre strand, Kystagerparken og Valbyparken. Grundejerforeningens primære formål er at forestå evt. etablering samt drift og vedligeholdelse af fællesanlæg og fællesarealer i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser og at udføre de opgaver, der i øvrigt fremgår af lovgivningen eller er vedtaget på generalforsamlingen. Grundejerforeningen varetager i øvrigt medlemmernes fælles interesser overfor offentlige myndigheder. Medlemskab i foreningen er obligatorisk.